Kontorarbejde er omfattet af de samme grundlæggende arbejdsmiljøregler som andet arbejde: Arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. For arbejde ved computerskærme findes desuden særlige regler, som Arbejdstilsynet uddyber i sin vejledning om skærmarbejde.
Denne artikel er en generel orientering skrevet i almindeligt sprog. Den erstatter ikke de gældende regler. Ved konkrete spørgsmål er det bekendtgørelsen og Arbejdstilsynets egne vejledninger på at.dk, der gælder.
Hvornår gælder de særlige regler?
De særlige regler om skærmarbejde gælder, når skærmarbejdet er regelmæssigt og udgør en væsentlig del af den normale arbejdstid. Arbejdstilsynets vejledning uddyber det sådan:
- Regelmæssigt betyder, at arbejdet har en tilbagevendende karakter – ikke kun lejlighedsvis.
- En væsentlig del af arbejdstiden er ifølge vejledningen mere end to dages arbejde om ugen, set som et gennemsnit over en måned. En arbejdsdag regnes som 7,4 timer.
Nogle typer skærme er undtaget, fx førerpladser i køretøjer og maskiner, kasseapparater og regnemaskiner med små displays samt bærbart udstyr, der ikke bruges fast på en arbejdsplads.
Laptops, tablets og hjemmearbejde
Bærbare computere og tablets er omfattet, når de bruges fast på en arbejdsplads – fx med dockingstation – i det nævnte omfang. Vejledningen fremhæver, at mobile enheder egner sig til kortere opgaver, mens længere tids skrivearbejde bør foregå ved en stationær opstilling.
Reglerne gælder også ved hjemmearbejde, og skærmarbejde hjemme og på arbejdspladsen kan lægges sammen, når man vurderer, om de særlige regler gælder. Se også Hjemmekontor.
Krav til udstyret
Vejledningen beskriver, hvad udstyret skal kunne. Her er de vigtigste punkter i kort form.
Skærm
- Tegn skal være tydelige og store nok.
- Lysstyrke og kontrast skal være lette at justere.
- Skærmen skal kunne vippes og drejes, fx på en fod, en arm eller ved et indstilleligt bord.
- Der må ikke være generende refleksioner og blænding.
Tastatur og mus
- Tastaturet skal være adskilt fra skærmen.
- Der skal være plads til at hvile hænder og underarme foran tastaturet.
Bord
- Overfladen bør reflektere lidt.
- Bordet skal være stort nok til en fleksibel opstilling og til en passende afstand til skærmen.
- Der skal være plads under bordet til at skifte stilling.
- Arbejdshøjden skal passe til brugeren og opgaverne.
Stol
- Stolen skal være stabil og give bevægelsesfrihed.
- Sædehøjde og ryglænets højde skal kunne indstilles, og ryglænet skal kunne vippes.
- Sædets vinkel og dybde bør kunne indstilles.
Hvordan stolen stilles ind, står i Sådan indstiller du din kontorstol.
Belysning
- Der skal være tilstrækkelig almen- og arbejdsbelysning og passende kontrast mellem skærm og omgivelser.
- Blænding skal forebygges ved at tænke indretning og lyskilder sammen.
- Vinduer skal kunne afskærmes, og skærmen bør stå et stykke fra vinduet.
Læs mere i Belysning på kontoret.
Pauser og variation
Reglerne lægger vægt på, at det daglige skærmarbejde regelmæssigt afbrydes af andet arbejde – eller af pauser, hvis det ikke er muligt. Jo mere intensivt og langvarigt arbejdet er, jo oftere bør det afbrydes. Der står ikke et bestemt antal minutter i reglerne; det handler om at tilrettelægge arbejdet, så der er variation. Se også Hvor meget bør man stå i løbet af dagen?
Undersøgelse af øjne og syn
Medarbejdere, der er omfattet af reglerne, har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn:
- før skærmarbejdet begynder,
- med jævne mellemrum derefter, og
- hvis der opstår synsproblemer, som kan skyldes skærmarbejdet.
Undersøgelsen foretages af en optiker eller øjenlæge. Arbejdsgiveren betaler. Viser undersøgelsen, at der er behov for særlige synskorrigerende hjælpemidler til arbejdet – fx skærmbriller – skal arbejdsgiveren stille dem til rådighed. Ifølge vejledningen skal det som minimum være standardstel og -glas eller kontaktlinser, uden udgift for medarbejderen.
Arbejdspladsvurdering (APV)
Skærmarbejdet indgår i arbejdspladsvurderingen. Her vurderes både arbejdets tilrettelæggelse, udstyret og de fysiske forhold som stol, bord, belysning og software. APV'en gennemføres i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen – eller i dialog med medarbejderne, hvor der ikke er en sådan organisation. Den gælder både faste og skiftende arbejdspladser.
Hvad med akustik, indeklima og plads?
Reglerne om skærmarbejde står ikke alene. Arbejdsstedets indretning – fx lys, luft, temperatur, støj og pladsforhold – er omfattet af de generelle regler om arbejdsstedets indretning. Støj fra samtaler i et storrum er ikke i sig selv ulovligt, men kan være et arbejdsmiljøproblem, der bør indgå i APV'en. Se Akustik i storrumskontoret.
Standarder er noget andet end regler
Europæiske standarder som EN 1335 (kontorarbejdsstole) og EN 527 (arbejdsborde) beskriver mål, sikkerhed og holdbarhed for møblerne. De er nyttige, når man køber ind, men de er ikke i sig selv lovkrav. Arbejdstilsynets regler beskriver, hvad udstyret skal kunne – ikke hvilket mærke eller hvilken standard det skal leve op til. Læs mere om standarderne på siderne om kontorstole og hæve-sænkeborde.
Hvor finder jeg reglerne?
- Arbejdstilsynets hjemmeside, at.dk, har vejledningen om skærmarbejde og de øvrige vejledninger om arbejdsstedets indretning.
- Bekendtgørelserne findes på retsinformation.dk.
- Arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation eller en arbejdsmiljørådgiver kan hjælpe med at omsætte reglerne til praksis.
Kort opsummering
- Særlige regler gælder ved regelmæssigt skærmarbejde i mere end to dage om ugen i gennemsnit.
- Skærm, tastatur, bord, stol og lys skal kunne tilpasses brugeren.
- Arbejdet skal afbrydes regelmæssigt af andet arbejde eller pauser.
- Medarbejderen har ret til synsundersøgelse og om nødvendigt skærmbriller betalt af arbejdsgiveren.
- Skærmarbejdet skal indgå i APV'en – også ved hjemmearbejde.