Dårligt lys mærkes ofte først som trætte øjne, hovedpine eller en tendens til at læne sig frem mod skærmen. Godt lys handler ikke kun om, hvor meget lys der er, men om hvor det kommer fra, og om det blænder. Med skærmarbejde er placeringen af skærmen i forhold til vinduer og lamper næsten lige så vigtig som selve lyskilderne.
Dagslys: brug det, men fra siden
Dagslys er godt for trivslen og er det lys, de fleste foretrækker. Men det er også den lyskilde, der oftest giver problemer ved skærmen:
- Ryggen mod vinduet: Vinduet spejler sig i skærmen. Det giver genskin og nedsat kontrast.
- Ansigtet mod vinduet: Øjnene skal hele tiden skifte mellem det lyse vindue og den mørkere skærm. Det er trættende.
- Vinduet ved siden af: Den bedste placering. Synslinjen mod skærmen går parallelt med vinduet.
Vinduer skal kunne afskærmes, fx med persienner, screens eller gardiner, så man kan regulere lyset, når solen står lavt. Det er også et af de punkter, Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde nævner – se Arbejdstilsynets krav til kontorarbejdspladsen.
Almen belysning
Den almene belysning – typisk loftlamper – skal give et jævnt lys i rummet, så man kan bevæge sig rundt og se hinanden. Den europæiske standard for belysning af indendørs arbejdspladser, EN 12464-1, angiver en belysningsstyrke på 500 lux ved en almindelig kontorarbejdsplads til fx skrivning, læsning og databehandling. Det er en anbefaling til lysplanlægning, ikke en værdi, man selv behøver at måle.
Det vigtigste for brugeren:
- Undgå blænding fra lysstofrør, LED-paneler eller spots, der kan ses direkte i synsfeltet.
- Placér skærmene, så loftlamper ikke spejler sig i dem.
- Lys på væggene og loftet gør rummet mere behageligt og mindsker kontrasten mellem skærm og omgivelser.
Arbejdslampe
En arbejdslampe supplerer den almene belysning og gør det lettere at læse på papir. En god lampe:
- kan indstilles i retning og højde,
- har en afskærmning, så lyskilden ikke kan ses fra arbejdsstillingen,
- placeres i siden – typisk modsat skrivehånden – så hånden ikke kaster skygge,
- kan dæmpes, så lyset kan tilpasses opgaven og tidspunktet.
Ældre øjne har brug for mere lys end yngre. Derfor er en lampe, der kan justeres, særlig nyttig på arbejdspladser, der deles af mange.
Farvetemperatur og farvegengivelse
LED-lyskilder fås i mange farvetemperaturer, angivet i kelvin (K). Lavere tal giver et varmere, gulligt lys; højere tal et koldere, mere blåligt lys. På kontorer bruges ofte neutralt hvidt lys. Mange foretrækker varmere lys om eftermiddagen og om aftenen.
Farvegengivelsen angives som Ra eller CRI. Jo højere tal, jo mere naturligt ser farver ud. Til kontorbrug er det almindeligt at vælge lyskilder med god farvegengivelse.
Skærmens egne indstillinger
- Justér skærmens lysstyrke, så den passer til rummet. En skærm, der lyser meget kraftigere end omgivelserne, er trættende.
- Brug en mat skærm, hvis du ofte har problemer med genskin.
- Vip skærmen let for at flytte refleksioner væk fra synsfeltet.
- Mørk tekst på lys baggrund giver mindre kontrastforskel til et lyst rum.
Hvor højt og hvor langt væk skærmen skal stå, gennemgår vi i Den rigtige bordhøjde og skærmhøjde.
Lys i mødelokaler
I mødelokaler skal lyset kunne skifte mellem samtale, præsentation og videomøde. Dæmpbart lys og flere separate lyskredse gør det muligt at mørklægge lidt omkring skærmen uden at sidde i mørke. Til videomøder er det en fordel med lys forfra på ansigterne frem for kraftigt lys bagfra. Se også Indretning af mødelokale og kantine.
Hjemmekontoret
Derhjemme er belysningen ofte indrettet til hygge, ikke til arbejde. En god arbejdslampe og en placering med vinduet til siden løser de fleste problemer. Se Hjemmekontor.
Tjekliste
- Vinduet er ved siden af skærmen – ikke foran eller bagved.
- Vinduet kan afskærmes.
- Ingen lyskilder kan ses direkte, når du sidder ved skærmen.
- Ingen lamper eller vinduer spejler sig i skærmen.
- Der er en justerbar arbejdslampe til papirarbejde.
- Skærmens lysstyrke passer til rummet.